Velkommen i vuggestuen

En privat vuggestue i Aalborg

Vuggestuen Stjernestund er en privat vuggestue i Aalborg med plads til 25-30 børn i alderen 26 uger til børnehavestart. Børnene er fordelt på 2 stuer – Mælkevejen og Regnbuen. Vi har store og lyse lokaler på 270 kvm. som er hyggeligt og hjemligt indrettet til de mindste, samt et stort udendørsområde med plads til leg.  Vores skønne lokaler ligger centralt placeret i Seminariekvarteret i Aalborg,  tæt på UCN, Aalborg Universitet og Aalborgs nye Super-sygehus og der er gode busforbindelser hertil.

Her hos os vil I hver dag møde de samme kompetente og nærværende voksne i huset. Vi står altid klar til, at tage imod børn og forældre med et smil, og give Jer og jeres barn den bedste start på dagen. Vi prioriterer, at der er tid, nærvær og omsorg til det enkelte barn.

I skal ikke bekymre Jer om selv at finde pasning, hvis der er sygdom, ferie eller andet fravær blandt det faste personale, da der vil blive tilknyttet faste vikarer til vuggestuen, som tilkaldes efter behov. I er derfor garanteret pasning til Jeres barn i vante omgivelser.

Har du lyst til at læse mere om hverdagen i Vuggestuen Stjernestund kan du hente vores velkomstfolder her

 

Vuggestue Aalborg