Pædagogik

Vuggestuens pædagogik

I Vuggestuen Stjernestund arbejder vi udfra den anerkendende og ressourceorienterede pædagogik, som er beskrevet i  vores pædagogiske læreplaner. Til at understøtte vores pædagogiske praksis vil vi ligeledes anvende følgende pædagogiske redskaber, som vi har særlig erfaring med:

Fri for Mobberi

Fri for Mobberi i Vuggestuen Stjernestund
Fri for Mobberi i Vuggestuen Stjernestund

Fri for Mobberi er et forebyggende antimobbeprogram til 0-8-årige børn, fagfolk og forældre, som Mary Fonden og Red Barnet står bag.
Programmet består af pædagogiske materialer, der gør det nemt målrettet at styrke børnefællesskabet og forebygge mobning.

Når vi hjælper børn med at være gode kammerater, fra de er helt små, styrker vi forebyggelsen af mobning på længere sigt. 0-3 årige børn lærer gennem samværet med voksne og er endnu for små til bevidst at mobbe andre børn. Derfor fokuserer Fri for Mobberi på at klæde pædagogisk personale på til at støtte børn i udviklingen af deres sociale færdigheder, så de senere har de bedste forudsætninger for at blive en god ven.

Har du lyst til at læse mere om Fri for Mobberi kan Du besøge deres hjemmeside her

“LæseLeg”

LæseLeg i Vuggestuen Stjernestund
LæseLeg i Vuggestuen Stjernestund

LæseLeg er et konkret pædagogisk redskab, der gør det let at arbejde med dialogisk læsning i daginstitutioner. Gennem den dialogiske læsning og leg øges børnenes ordforråd, og deres kommunikative kompetencer styrkes. Samtidig får børnene appetit på ord og bøger, og de bliver bedre til at udtrykke sig med deres egne ord. På den måde øger LæseLeg børnenes trivsel og deres evne til at indgå i fællesskabet.

Har du lyst til at læse mere om LæseLeg kan Du besøge deres hjemmeside her

Vuggestue Aalborg